FAQ

frequently asked questions

Her kan du læse svarene på nogle af de spørgsmål jeg ofte får. Tryk på + ud fra spørgsmålet for at læse svaret.
Har du andre spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig

Hvilke materialer bruger du?

  • Clairefontaine Pastelmat papir
  • Stabilo Carbothello Pastel blyanter
  • PanPastels

Alle mine materialer købes hos Jackson’s Art Supplies

Hvad er pasteller?

Pasteller består af en høj koncentration af farvepigment blandet med et bindemiddel. Pasteller findes i forskellige typer, men den type jeg bruger minder en lille smule om kridt. Ved pasteller er det nemt at blande farver sammen, men dette gør så også at man nemt kan komme til at tvære farven ud, hvor man ikke ønsker det. Derfor anbefaler jeg at man ikke rører motivet på sin tegning for at undgå at ødelægge den. En anden ting jeg elsker ved pasteller er at man kan farve lyse farver oven på mørke, da pasteller nettop er så pigmenteret.

Hvor lang tid går der før jeg får min tegning?

Det er forskelligt hvor lang tid der går, da det afhænger af hvor lang min venteliste er på daværende tidspunkt. Skal du bruge tegningen til en specifik dato, er det derfor en god ide at bestille i god tid.

Du er altid velkommen til at skrive til mig, for at høre hvornår jeg kan have en tegning færdig.

Hvad bliver tegningerne sendt med?

Tegninger sendes med GLS med Track and Trace, så pakkens rejse kan følges.

Kan jeg afhente tegningen?

Ja, efter aftale kan du hente tegningen hos mig i Haslev.

Tegner du alle slags dyr?

Alle salgs dyr er velkommen og jeg vil med glæde tegne dit dyr, selvom det måske ikke er hvad jeg normalt tegner

Hvordan passer jeg bedst på min tegning?

Jeg anbefaler altid at komme tegningen i en ramme, for at beskytte den bedst muligt. Det er vigtigt at vælge en god ramme der beskytter for sollys, således at tegningen ikke bliver bleget. Derfor er det også en god ide, ikke at hænge tegningen hvor den bliver udsat for direkte sollys. Mine materialer er dog lysægte, som betyder at de ikke falmer.
Undgå altid at røre på tegningen hvor der er tegnet med pasteller, da man kan komme til at tvære farven ud.

Du kan læse mere om hvordan du bedst passer på din tegning her

Tegner du kun portrætter?

Nej jeg tilbyder også tegning af fx hele kroppen eller noget af den.

Kan du fjerne ting fra et billede så det ikke kommer med på tegningen?

I de fleste tilfælde kan jeg godt fjerne uønskede elementer fra et billede, så det ikke kommer med på tegningen. Dog skal elementet ikke være alt for stort, men ting som grimer, halsbånd osv. plejer ikke at være noget problem. Skriv til mig, så kan jeg komme med en vurdering om det kan undlades på tegningen.

Jeg vil gerne have en anden baggrund end på billedet, kan det lade sig gøre?

Det kan sagtens lade sig gøre at få en anden baggrund på sin tegning end hvad der er på reference billedet. Jeg ser dog helst at den nye baggrund ikke er alt for detaljeret, så den heller ikke stjæler fokus fra kæledyret.

Jeg laver altid eksempler på tegningen hvor jeg sætter den nye baggrund ind, så du altid kan se hvordan det kommer til at se ud inden jeg begynder på tegningen.